Venskabsstævne Kumite 2019

Så er vi klar med det næste venskabsstævne - denne gang i KUMITE.


OBS!

Ved dette venskabsstævne har vi tilført en mulighed for dem, der skal øve sig til SKIF VM til Juli 2019

Elite og landsholdskæmpere vil få deres egen kategori, hvor de vil blive bedømt af de dommere, som skal med til VM og som også skal øve sig.

I skal derfor skrive i tilmeldingen om de er en af disse kæmpere


(For en ordens skyld vil vi lige gøre opmærksom på, at elite- og landsholdskæmpere og deres coach deltager på lige fod med andre til stævnet i fht - nedenstående - de opgaver der er og forpligtelser om at løfte i flok ved venskabsstævnerne.)

Stævnet vil blive afholdt i Glostrup - lørdag den 19. Januar 2019 kl. 9.00 - 14.00


Pris 100 kr. pr deltager


- Hver klub går aktivt ind i at få forældre til at donere/bage/medbringe kage, da deltagerne får en juice og et stykke kage efter deltagelsen.


- Hver klub engagerer 2-3 forældre til at hjælpe til som official (de kommer selvfølgelig til at sidde på det tatami, hvor deres egne børn kommer på)


- Hver klub sørger for at der er mindst én aktiv person, der kommer fredag og hjælper med at stille op til lørdagens stævne


- Hver klub sørger for at deres medlemmer hjælper til med at rydde op efter stævnet, til hallen er ryddet.


 


Stævnet er ment som et øvelsesstævne - hovedsageligt for bredden


Det er VIGTIGT, at de der kommer til venskabsstævnerne bevarer tilliden til at her kan man øve sig på eget niveau og dermed få en god dag med mulighed for at få erfaring og udvikle sig.


Venskabsstævnet i KUMITE vil blive lidt anderledes. I skal ved tilmelding placere jeres kæmpere i nedenstående kategorier.



1. aldrig før kæmpet kumite ved stævne


2. let øvet. har deltaget i små stævner og vil gerne udvikle sig til at blive bedre - men er bestemt ikke elite


3. øvede, talent - har gået på talent/elite træningshold og har erfaring i at kæmpe


4. Landsholdskæmpere udtaget til VM



 


Det er VIGTIGT, at I tilmelder jeres elever i de rigtige kategorier.


Det er VIGTIGT, at I ikke lige smugler en dygtig elev ind i en "lavere" kategori for at give dem en chance for at vinde.


Det er også vigtigt, at I ved tilmeldingen påfører alder og evt., hvis man har en elev, der er specielt stor eller specielt lille, da vi så har mulighed for at placere dem bedre.




HUSK!


Venskabsstævnerne er udviklingsstævner. Den vigtigste ved disse stævner er, at alle får en god dag og at så mange som muligt går hjem med en følelse af succes, udvikling og mod på at komme ud og deltage ved SKIF-cup eller andre stævner.


 


OBS!


Der er dommerkursus dagen før mellem 17.00 og 20.00




Vi håber, at se mange af jer og jeres kæmpere.




MVH


Jesper, Walther og Anne




Kontakt klubben

Brug gerne vores kontaktformular eller i hastetilfælde:

Telefon: 60777695

Email: glostrupkarateklub@gmail.com

Kontonr. 3138 3322191189 (Danske Bank)


Personlig henvendelse

Søndervanghallen, Florasvej 2, 2600 Glostrup

(Se træningstider for personlig henvendelse)


Copyright @ All rights reserved

Forbund mv.

Yujo-Kai er medlem af Dansk Karate Forbund og verdensforbundet Shotokan Karate International Federation’s danske afdeling og nyder dermed godt af uddannelse og instruktørbistand, som sikrer eleverne og klubben en god udvikling.


Det nære

Vi vil også gerne deltage i det lokale idrætsliv og er derfor også medlem af Glostrup Samvirkende Idrætsforeninger.