Stifterne er ægteparret Anne og Walther Kjøng, der i fællesskab har trænet og instrueret børn, unge men også seniorer i karate siden 1973. Sammen har de 3 børn, Dennis 1975, Cindy 1982 og Dina, 1989, som alle fra barnsben ivrigt har taget del i forældrenes store interesse for karate, asiatisk kultur og inklusion.

Mens Walther altid har trænet traditionel karate, har resten af familien og svigersønnen Andreas konkurreret og alle prøvet flere gange at stå øverst på sejrsskamlen både ved DM og EM. De erfaringer er givet videre til medlemmerne, der siden har kvitteret med at vinde mange Danmarks- og Europamesterskaber.

Karate er et af Kjøng-familiens store samlingspunkter, og de stærke bånd, den fælles forståelsesramme, glæden og det at lave noget meningsfuldt sammen har skabt et stærkt, ubrydeligt fællesskab, som det var værd at starte en karateklub på - og nærliggende, at det skulle være en familieklub.

Den blev så en realitet i december 2005.

Erfaringerne fra det fællesskab er netop det, Anne og Walther har ønsket at give videre i håbet om, at det ville skabe nye fællesskaber og sammenhold, uanset hvor man kommer fra socialt eller etnisk.

Det håb er mere end opfyldt. At man så samtidigt kan lære at forsvare sig og drive det til mesterskaber, hvis man vil, er bare en ekstra gevinst.

For os er den vigtigste lære, at karate-do (karatens vej/måde), som er det etiske grundlag, kan tilpasses den kultur, man lever i, men den har sit udspring i den asiatiske kultur og tradition. Men flere kulturer kan sagtens følges ad, hvis man holder fokus på, hvor man er ens og fryder sig ved at lære om og forstå andres forskellighed.

Karate-do er, med respekt for dens oprindelse, vores kollektive ego, som vi skal hæge om.

Den største sejr er ikke at vinde en medalje, men konstant at flytte sig i forhold til sig selv og forstå, at karate som kampkunst er en slags aktiv pacifisme.

Vi tager afstand fra vold, men vil ikke acceptere at blive overfaldet.